Ulddragt til baby fra Müsli by Green Cotton. Blød og varm heldragt med hætte i dejlig tyk uld fleece af 100% Merino uld.
Stor i størrelsen.
Uldfleece dragten er perfekt til de mindste som sovedragt eller køredragt i de kolde måneder. Uld er en fantastisk måde at holde dit barn varm på, da det er både varmeregulerende og fugttransporterende. Dermed bliver dit barn hverken for varm eller for kold.
Dragten har ombuk ved hænder og fødder, så man har mulighed for at lukke helt af for kulden. Så er baby helt fri for luffer og futter, der alligevel nemt falder af under luren.
Tøjet er Naturetexx® Plasma- og GOTS Organic-certificeret. Naturetexx® Plasma certificeringen er et miljøvenligt og økologiske alternativ til de klorbaserede, kemiske behandlinger af uld. Plasmabehandling gør ulden vaskbar og sikrer, at uldens naturlige egenskaber bevares. Processen drives af vedvarende energi og er af de grunde et oplagt valg for vores brand.
GOTS Organic certificeringen betyder at bomulden er certificeret økologisk, og at der i alle andre processer som farvning, strikning og syning er taget de strengeste hensyn til miljøet. GOTS er internationalt anerkendt som den førende standard for forarbejdning af tekstiler af økologisk bomuld. Derudover tages der også hensyn til arbejdsforholdene, hos dem der producerer tøjet. (GOTS Organic Certified by Ecocert Greenlife Lic. No. 152033)
– Ingen skadelige kemikalier
– Ingen Superwash
– God behandling af fårerne: Ingen mulesing eller Sheep Dips
– Ingen grusom dyretransport.
Vaskevejledning: Uld skal ikke vaskes så ofte som andet tøj, da det er et selvrensende materiale, der sjældent kommer til at lugte. Men når der nu er tale om børnetøj er vask alligevel uundgåeligt. Alle vores uldprodukter kan vaskes ved 30 grader på uldprogram/lav centrifugering. Benyt et vaskemiddel beregnet til uld. Kan stryges ved lav temperatur. Materiale: 100% økologisk merinould.